Flere parforhold i ét

Opdateret: feb. 25

I et parforhold er der ofte adskillige parforhold, siger forfatteren og parterapeuten Esther Perel. Når jeg taler med par i parterapi, og vi kigger på deres fortid, kan vi ofte se, at de flere gange har sagt både goddag og farvel til noget i deres parforhold, og mange gange kan vi se, at de faktisk har fået hvad, de beskriver som et helt nyt parforhold undervejs. For mange sker det f.eks. når de får børn. Nogen oplever at kigge tilbage og se, at en flytning har ført til et nyt parforhold. Den enes karriereskift, eller et møde med alvorlig sygdom eller utroskab kan have samme effekt. Nogle af de par jeg møder i parterapi håber, fra starten, at terapien kan være en hjælp ind i et nyt forhold. Nogle længes efter det gamle, og andre er overvældede af konflikter og problemer, og har først og fremmest brug for at nå til et sted, hvor det er muligt at tale sammen uden at blive overvældet af smertefulde emotioner.


Når det er svært at tale sammen uden at komme op at skændes, er det godt at få hjælp til at få tempoet sat ned, og til at få fundet ud af, hvad det er for nogle følelser, der ligger inde bag ved de ting man siger til hinanden. Måske følelsen af at være negligeret og overset af sin partner. Uden betydning og alene. Eller følelsen af at være misforstået, mast og uretfærdigt behandlet. Det er noget af det vi tager fat i i parterapien. Se mere om parterapi: https://www.saravafaiblom.com/parterapi

3 visninger

Psykoterapeut Sara Vafai-Blom

 

Isafjordvej 16, Trekroner, Roskilde.

Også samtaler online

Tlf. 30 64 16 12  Mobilpay: 306649

mail: sara@saravafaiblom.com

Linkedin

Sara Vafai-Blom på LinkedIn